Dette kan blive den første jul, hvor salget i netbutikken kommer til at overgå salget i Helms fysiske butikker. Det skriver Dagbladet Holstebro.
Henrik Helm, der står for Helms netbutik sammen med sin bror, fortæller, at det ikke er urealistisk, at netbutikken får et større julesalg end de fysiske butikker. Han forklarer, at man i øjeblikket oplever tocifrede vækstrater i netbutikken.
Jesper Bo Jensen, direktør i Center for fremtidsforskning, mener, at fysiske butikker bliver nødt til at have en netbutik, hvis de skal overleve.